HR-Industries A/S nyt website med fokus på bruger­venlighed​

HR-Industries A/S nye website er udviklet sådan at det er brugervenlig både for brugerne af hjemmesiden og for HR-Industries A/S medarbejdere. Sitet blev udviklet på baggrund af data, indsamlet fra brugernes adfærd samt interview med medarbejderne i HR-Industries A/S.

Udgivet: 2. september 2021

Processen

Efter at vi havde gennemført en grundig forundersøgelse med input fra medarbejderne hos HR-Industries, data fra Google Analytics, heatmap på udvalgte sider og en kvantitativ undersøgelse af menustrukturen, blev det besluttet at re-designe hjemmesiden.

På baggrund af den indsamlede viden, blev der udarbejdet en ny menustruktur samt et wireframe som tog hensyn til de findings der var blevet gjort i den indledende fase. Vi udarbejdede en ny visuel identitet, som skulle bruges til hjemmesiden og generelt til HR-Industries visuelle udtryk på deres kommunikationskanaler. 

Med en systemuafhængig tilgang og wireframes, fik vi indhentet tilbud fra 3 udviklingshuse. Valget faldt på en custom WordPress løsning med fokus på brugervenlighed i backenden samt mulighed for, at genbruge indhold på tværs af sitet.

Vi forestod også styringen og dialogen med udviklingsteamet, for at sikre en effektiv og lineær udviklingsproces. 

Efter en grundig test af løsningen og sideløbende indlæggelse af indhold gik sitet live i foråret 2021.

Jobagent HR-Industies

Opsamling af data på nye brugere

Som en del af det nye site, anbefalede vi, at der skulle oprettes en jobagent, så brugerne af sitet automatisk kan få besked, når der kommer et job, der passer til deres profil. Denne funktion bliver brugt af brugerne af sitet. Det betyder, at HR-Industries nu indsamler struktureret data over bruger, så de på sigt kan begynde at påvirke og dermed fastholde deres brugere.

Solid samarbejdspartner fra start til slut. Jeg er glad for, at jeg har startet et samarbejde med Søren. Jeg har kun haft positive oplevelser med samarbejdet. Super dygtige herrer bag det lille bureau. Go til at forstå de ønsker man udtrykker og til at komme med konkrete løsningsforslag. Kan anbefaledes herfra.
Henrik Friis-Andersen
Direktør HR-Industries A/S

Visuel identitet

I forbindelse med re-designet udviklede vi en ny style guide til HR-Industries. Style guiden fører HR-Industries visuelle design up to date, så det afspejler brancherne som HR-Industrie primært opererer i, samtidig med at de primære målgrupper ville kunne se sig selv i det visuelle design.

Dette blev gjort ved at vælge skrifter der på en gang er indbydende, lyse og nutidige. Farveuniverset blev valgt så det spiller op mod logoet og  samtidig understøtter det visuelle design. De organiske former blev valgt for at understrege de menneskelige værdier, som er en grundsten i HR-Industries.

Det store brug af ikoner var et bevidst valg fra starten, der hjælper brugerne med at navigerer på hjemmesiden og samtidig skaber sammenhænge både visuelt og indholdsmæssigt.

Billeder var en udfordring for HR-Industries, da de sjældent har rettighed til at tage egne billeder på medarbejdernes arbejdsplads. Vi vil samtidig gerne undgå stock billede i deres rene form. Derfor udviklede vi, som en del af style guiden, en måde at bruge købe billeder på, så de fremstår som HR-Industries egne.

Se HR-Industries style guide.

Om HR-Industries A/S

HR-Industries er et rekrutteringsbureau med speciale i industrien. Firmaet beskæftiger sig kun med rekruttering af medarbejdere til industriens virksomheder, og har dyb indsigt i industrivirksomheders behov for arbejdskraft.

Fakta om HR-Industries

  • ca 200 ansatte
  • 3 kontorer i Midt- og Nordjylland
  • Etableret i 2005
www.hr-industries.dk

Få den nyeste viden om digital design i din indbakke!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil indeholde viden om digital design og UX- og UI-Design, samt nyheder.


    Få den nyeste viden om digital design i din indbakke!

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil indeholde viden om digital design og UX- og UI-Design, samt nyheder.